Spiseforstyrrelser
Dette er et felt jeg har arbejdet med i rigtig mange år. Jeg var gennem flere år tilknyttet Regionalt Fagteam for Spiseforstyrrelser i Nord-Trøndelag fylke, Norge. Herigennem fik jeg mulighed for kontinuerlig opdatering indenfor feltet. Efter hjemkomst til Danmark var jeg ansat to år på en specialenhed til behandling af spiseforstyrrelser på Børn og Unge afdelingen, Bispebjerg Hospital. Jeg har erfaring med både ambulant behandling og behandling af indlagte patienter såvel på specialafsnit som på almenpsykiatriske afdeling. En grundig kortlægning af spiseforstyrrelsens karakter og omfang er som regel nødvendig for at kunne planlægge det videre behandlingsforløb.
Jeg arbejder overordnet ud fra viden om spiseforstyrrelser og tilpasser metoden
til den enkelte person, ud fra en psykodynamisk forståelse og et grundigt kendskab til flere psykoterapeutiske tilnærmningsmåder, herunder kognitiv terapi.
Selvbeskadigende adfærd
Som psykologspecialist på almenpsykiatrisk afdeling Namdal Sykehus gennem mange år og siden ved et specialafsnit for spiseforstyrrelser Bispebjerg Hospital, er dette et felt jeg har arbejdet meget med, både i ambulante forløb og med indlagte patienter. Når unge (eller voksne) piger (eller drenge) snitter, skærer, brænder eller på anden vis skader sig selv med overlæg, kan det være udtryk for forskellige problemer. Det må afklares om personen har brug for professionel hjælp, eller om personens eget netværk/familie kan klare at hjælpe personen til en bedre måde at udtrykke sig på.
Omgivelserne reagerer ofte med afmagt, angst og fortvivlelse, og kan have brug for råd og vejledning til at tackle problemet.
OCD
Tvangstanker og tvangshandlinger kan være udtryk for forskellige slags problemer, og går ofte hånd i hånd med andre psykiske lidelser som Tourette, andre angstlidelser eller spiseforstyrrelse. Det bør derfor allerførst afklares hvordan symptomerne hænger sammen, og hvilket omfang og funktion, de har. En sådan afklaring er også nødvendig for at bestemme hvilken tilnærmningsmåde man skal vælge for behandlingen.
PTSD og dissociative lidelser
Min interesse for dette område startede, da jeg sammen med to psykologkolleger i regi af Namdal Sykehus gennemførte et forskningsprojekt, hvor vi undersøgte psykiske efter-reaktioner hos overlevende og hjælpemandskaber fra et flystyrt i Namsos. Forskningsprojektet blev sponsoreret af midler fra fylkeskommunen (amt) og fra flyselskabet Wiederøe, som ejede det fly, som styrtede. Projektet blev siden grundlag for min specialistafhandling. Arbejdet med dette projekt har medført, at
jeg fortsat har en skærpet opmærksom på betydningen af enkeltstående eller fortsatte traumatiske oplevelser for udvikling af psykiske lidelser, såvel under opvæksten som i voksenalder. Jeg har i tidens løb arbejdet meget med posttraumatiske eftervirkninger af seksuelle eller andre typer overgreb, trafikulykker, dødsfald, naturkatastrofer og krigsoplevelser. Som led i mine bestræbelser på at finde frem til de behandlingsmetoder, som bedst kan afhjælpe lidelserne ved traumatiserede
tilstande, har jeg efteruddannet mig (er certificeret) i EMDR, som er en særlig metode til traumebehandling. Metodevalg vil dog altid tage udgangspunkt i viden om disse specifikke lidelser, vurdering af den pågældendes personlighedsstruktur og afhænge af en samlet vurdering.
Psykoseproblematik
Jeg har arbejdet ti år på en akut og skærmet psykiatrisk afdeling på Namdal Sykehus i Norge, hvor jeg også i en periode var tilknyttet et rehabiliteringsafsnit for psykoselidelser. Herigennem har jeg et solidt kendskab til et bredt spekter af psykoselidelser – herunder bipolære lidelser – og mange års erfaring med udredning, diagnostik og behandlingstiltag i forhold til disse tilstande. Den bedste behandling vil som regel tage afsæt i et godt organiseret samarbejde mellem patienten selv og de
forskellige instanser og fagfolk, som skal hjælpe den psykoseramte og hans/hendes familie til at få styr på deres liv igen. Derfor er det ofte nødvendigt med supervision til at få et sådant samarbejde i stand. I nogle tilfælde kan det desuden være en god ide at give tilbud om individuel psykoterapi til den psykoseramte. Andre gange kan der være brug for psykoedukation til patienten og/eller dennes pårørende.
Angst og depression
Disse tilstande har jeg arbejdet meget med i mange år indenfor Psykisk Helsevern ved Namdal Sykehus og under mine ansættelser på psykiatriske afdelinger for såvel voksne som børn og unge i Danmark. Angst og depression optræder ofte som ledsagesymptomer til personlighedsmæssige problemer eller til andre grundlidelser. Det vil derfor ofte være hensigtsmæssigt med en grundig udredning af symptomerne, deres omfang og deres oprindelse og en vurdering af personlighedsstrukturen, før der startes et behandlingsforløb, så man i videst mulig omfang kan indrette forløbet til at passe til den enkelte person.
Stress
Er en tilstand de fleste har oplevet. Omkring halvdelen af den voksne danske befolkning føler sig af og til eller ofte stressede. Kortvarigt stress kan i nogle situationer være ganske sundt, men længerevarende stress kan føre til omfattende forstyrrelser og sygdomme i både sind og krop. Nogle mennesker er desuden ekstra sårbare for stress og tåler belastninger dårligere end andre. Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes, om der skal arbejdes mest med at udbygge ressourcerne til at
håndtere belastningerne eller mest med at reducere belastningsniveauet. Det er en god ide at lade psykologen gøre en sådan vurdering. Stress kan mange gange forebygges med råd og vejledning eller behandles med psykoterapi.
Personlighedsforstyrrelser
Mange mennesker har personlighedsmæssige problemer. For nogle mennesker (ca 10% af befolkningen) har disse problemer en så omfattende karakter, at man taler om
personlighedsforstyrrelser. Det kan give alvorlige problemer både for personen selv og for hans/hendes omgivelser. Der findes forskellige typer af personlighedsforstyrrelser, som kan være mere eller mindre alvorlige. Ikke alle typer personlighedsforstyrrelser er lige egnede for psykoterapi. For mange typer af personlighedsforstyrrelser (som f.eks. borderline) er psykoterapi dog langt den bedste behandlingsform, da man herved kan opnå en hensigtsmæssig ændring af den måde, man personlighedsmæssigt fungerer på. Som regel vil psykoterapi af personlighedsforstyrrelser være langvarig. Ulemperne ved at have en personlighedsforstyrrelse varer imidlertid betydelig længere.
Personlig udvikling og almindelige hverdagsproblemer
Gennem et livsløb kommer man ikke uden om at opleve kriser, sorg, ulykker, eller store
forandringer i arbejds- eller familiesituation, som det kan være vanskeligt at tilpasse sig til. Sådanne kriser eller hverdagsproblemer kan nogle gange udgøre så stor en belastning at man står i fare for at udvikle en psykisk lidelse. Under alle omstændigheder er det vigtigt at dele sine tanker, følelser og overvejelser med andre mennesker. Nogle gange kan det være en fordel at benytte en professionel psykolog til dette.